Ugebrev nr. 22
Hjemmemøde d. 16. januar 2025
Indlæg ved Morten Berg/Sydbank

Indledning:
Allan Broms bød velkommen til dagens møde.
 
Dagens sang: Vinteren rinder
 
Dagens menu kreeret af Maja: Oksefilet med flødekartofler, suppleret med økologiske romkugler fra Uddeler Olsens nye forretning + en lille én til både højre og venstre ben, fra Henning ifm. hans 70 års fødselsdag.
 
Samtidig er Henning dagens mødesponsor – vi takker 😊.
 
Mødeindlæg:
Morten Berg er Private banking chef i Sydbank/område Sjælland.
 
Han fortalte om de ting, der påvirker verdensøkonomien lige nu.
  • Inflation har påvirket økonomierne i verden de sidste par år. Stigende inflation der nu igen heldigvis er i nedadgående retning. Dog stadig en udfordring i USA
  • Trump er den ukendte faktor (igen). Pt. truer han med handelskrig – specielt mindet mod Canada, Mexico og Kina. Det handler om at USA køber mere i de lande end de sælger til dem. Så for at tilgodese USA´s økonomi vil han pålægge told på varer fra de lande. I det spil er Danmark blot en lille ubetydelig brik
  • Hvis Trump får lov til at gennemføre alle de tiltag som han ønsker – så vil gælden i USA stige voldsomt
  • Ukraine blev også vendt. De økonomiske markeder har vænnet sig til at der er krig i Ukraine – så pt. påvirker det minimalt verdensøkonomien
  • Dansk økonomi: Den er stærk – men også præget af, at det er medicinalindustrien, der giver styrken og væksten i øjeblikket
  • I Europa halter Tyskland bagefter. Primært bilindustrien har store udfordringer. Qua det er Danmarks største eksportvirksomhed – så kan det også påvirke den danske økonomi
  • Ift. økonomierne generelt blev det fremhævet at USA løber fra os i øjeblikket. De har bedre produktivitet, lavere elpriser og generelt er det billigere at drive virksomheden i USA. Her har EU ikke haft samme fokus på at støtte virksomhederne
Et spændende indlæg, hvor vi kom godt rundt om den økonomiske temperatur i Verden.
 
Afrunding:
Simon rundede dagens møde af med:
Fødselsdage: Niels Elmhoff 11. januar og Jørgen Damkjær 14. januar.
 
Næste møde 23/1-2025: Borgmestermøde. 
 
Ringsted Rotary næste møde 20/1-2025: på besøg hos TV Glad.
 
/John-Erik
Please add mailservice@clubrunner.ca to your safe sender list or address book.
To view our privacy policy, click here.
 
ClubRunner
102-2060 Winston Park Drive, Oakville, ON, L6H 5R7