Ugebrev nr. 30
Hjemmemøde d. 20/3-2025 - Fejring af de 3 jubilarer
Indledning:
- Allan bød velkommen til dagens møde og til de 3 jubilarer.
Dagens menu: 3 retters menu i dagens anledning
- Varmrøget laks
- Oksefilet med flødekartofler
- Brownie m/is til dessert
- Jubilarerne var selv sponsor på portvinen
Dagens sang:
- nr. 174: When I´m sixty four
Dagens tanke:
- Succes giver venner - modgang tester det
Allan slog et slag for at der mangler en værtsfamilie til næste år (4 måneder). Så hvis der er nogen, der er klar eller kender nogen - så meld retur til Kurt eller Allan.
Mødeindlæg:
Simon indledte med lidt info fra ugebrevet i år 2000, hvor de 3 jubilarer blev optaget i Rotary.
Der blev optaget 5 medlemmer på den dag - Hakon var klubmester og Niels Ulrich var præsident.
Mødet blev afholdt på Benløse Kro.
Referatet er vedlagt fra dengang - til hyggelig læsning.
Torsten kom herefter på og gav en tak til bestyrelsen for at de blev fejret.
I 1983 kom Torsten ind i advokatfirmaet og i 1985 blev han partner.
Dette varede indtil januar 2023, hvor han solgte sin andel.
Sidste arbejdsdag var d. 7/5-2024.
Herefter har Torsten nydt livet med masser af dejlig tid til jagt og motorcykelture både i Danmark og Europa.
I Rotary sammenhæng har Torsten fået mange gode kontakter og venskaber. Og som han sagde: så længe at Pokerklubben eksisterer, så er han også medlem i Rotary (det er vist et underliggende krav for at være med i Poker-delen.
Jens Christian var næste, der var på.
Med en tak til alle klubkammeraterne gennem tiderne. Det har givet ham stor glæde gennem en lang årrække.
Dørmanden startede i lære i Ringsted Cementvarer og Tømrer - dernæst i Johannes Mogensen Trælasthandel i Korsør (læringen var her at folk på Midtsjælland og i Korsør er lidt forskellige.
Dørmanden ville dog gerne læse videre så via Niels Brock - handelshøjskolen fortsatte karrieren i en meget lang årrække som underviser.
I 1993 overtag han dog dørfabrikken og drev den i en lang årrække.
I 2000 blev han medlem i Rotary - og har haft en masse aktive poster.
I 2009 gik han på pension.
Til note kom Jørgen med en lille indskyldelse….. Dørmanden har jo haft en del kvindelige
bekendtskaber, så på et tidspunkt blev det svært at holde styr på, hvem der var hvem. Heraf gik så kvindens navn blot som ”Carmen = (dørkarmen)”. Det ramte vist meget godt ift. hans beskæftigelse.
Sidste jubilar der var på, var Vagn.
Vagn blev student i 1977- her gik tiden med at skrive digte og ryge pibe. Lyder til at være en fantastisk tid.
Efter overstået værnepligt i Livgarden (uden kokain som Vagn kunne konstatere), startede han op med uddannelsen til jurist, hvor han blev færdiguddannet i 1984.
I 1988 blev han ansat i advokatfirmaet. Han ville gerne være partner fra starten…. Men skulle lige ses an. Det lykkedes dog i 1990.
Sideløbende med det job, var han købmand i weekenden i Kulhusene samen med hans far. En travl tid.
I Rotary regi har Vagn haft stor glæde af vores fællesskab. Noget af det han sætter pris på, er at vi ikke er så formelle, som andre steder - og vi er gode til at være nærværende. En stor styrke i klubben.
Vores udvekslingsstudenter blev også nævnt - de giver inspiration i vores alm. danske hverdage.
Vang huskede også tilbage på den første gang, at der var Madlavningsaften i klubben. Det var en stærk oplevelse (med meget hvidløg), som hans klient dagen efter også fik stor glæde (eller ikke) af.
Tak til alle 3 jubilarer med 3 gode og humoristiske indlæg.
Afrunding:
- Simon takkede for indlæggene
- Fødselsdage: Jørgen Petersen (79 for 6. gang)
- Næste møde: Marius Pedersen Ringsted Erhvervspark
- Ringsted Rotary: Besøg af borgmester Klaus Hansen