Ugebrev nr. 41
Udemøde 19-06-2025
Mia Carlsen, Head of Sales i 21-5

Ugebrev nr. 41
- Hjemmemøde d. 19/6-2025
 
- Indlæg fra Mia Carlsen, Head of Sales i 21-5
 
Indledning:
- Allan bød velkommen til dagens møde. Sidste hjemmemøde i dette Rotary år
 
- Dagens menu var leveret af Rønnede Købmanden - lækker mørbradgryde
 
- Dagens sang: Du kom alt det der var dig
 
- Dagens citat: Hvis du kan drømme det, kan du også gøre det
 
Mødeindlæg:
Mia Carlsen, Head of Sales i 21-5 fortalte om firmaet og konceptet bag.
 
21-5 er stiftet i 2008 af Anders og Laila Køj.
 
21-5 konceptet er at 21 familier ejer 5 boliger. Hver familie ejer dermed 1/21 af hver bolig.
 
I dag har firmaet i alt 69 forskellige foreninger. Foreningerne er opdelt i family, large, grande og beyond - dvs. hvor store boliger (antal rum/komfort mm.).
 
21-5 har i dag ca. 110 ansatte - fordelt på en række funktioner. Budskabet er at de har alle kompetencerne i ”huset” - dvs. byggeplanlægning, design, IT, sælgere etc.
Boligerne ligget typisk i de gode områder i Spanien, Frankrig, Italien etc. - men der findes også foreninger der kun er mindet mod Norden (en forening der opstod under Corona hvor rejsemulighederne blev begrænset).
 
Nye familier skal godkendes af 21-5 - dette for at sikre, at det er familier/personer, der er klar på at være en del af fællesskabet - og er klar på tillige, at der er mange ting, man ikke har indflydelse på (hvor ligger boligerne, indretning mm.).
 
Fra en nystiftet forening er på plads, hvor de 21 købere har betalt - så går der typisk 18-24 måneder inden boligerne er klar. Enten fordi de skal opføres eller fordi der skal ske en gennemgribende renovering af boligerne. Dette for at leve op stil 21-5´s standard på boligerne.
 
21-5 gør meget ud af gennemsigtigheden i foreningernes økonomi, som man er med i. En del af den løbende udgift går til vedligeholdelse, daglig drift, løbende vedligeholdelsesplaner og opsparing til større renoveringsprojekter. Af fællesudgifterne er 21-5´s fee på 40%.
Indtjeningen til 21-5 består derudover af et fee ved salg (gensalg 2,5% og alm. salg 5%).
 
De 21 familier har et bookingsystem, hvor man får tildelt point. Vælger man de dyreste uger - er der typisk kun til 5 ugers ferie. Vælger man de billige uger er der typisk mulighed for 12-15 ugers ferie.
 
Familierne må gerne låne dem ud til den nære familie og venner - men det er familien, der er med i foreningen, der har ansvaret for deres udlån.
Et spændende indlæg om en alternativ måde at eje boliger og nyde Europa på.
 
Afrunding:
- Simon rundede af med tak for indlægget
 
- Fødselsdage: Ingen
 
- Næste møde d. 26/6:  Præsidentskifte - afholdes hos Anders Grubbe
 
- Ringsted Rotary - ingen møde
 
Klubtjenesten gjorde opmærksom på, at medlemmerne i Klubtjenesten møder ind
kl .16.30 på torsdag - ift. at få styr på praktikken inden mødet