Grundlovsdag den 5/6 2025 kl. 18.30 afholdtes ordinært møde på Brandstationen.
Menuen var stegte nye skrællede kartofler, marineret svinefilet, champignon sauce og bønnesalat.
Dagens sang var nr. 24 Jeg elsker de grønne lunde.
På denne fars dag havde der været kontakt til vores nye udvekslingsstudent Angelo fra Peru.
Mødeindhold:
Otto fortalte meget levende og med lune om hvorfor vi holder grundlovsdag og var i den forbindelse inde over Bjørn Tidløs og hans forskellige udgivelser.
Det er dagen hvor vi hylder vores frihed, (og i år 40 års dagen for fodboldkampen mod Sovjetunionen der fik bank i Parken) men den fejres ikke som f.eks. i Norge og Belgien hvor der gøres væsentlig mere ud af fejringen.
Vi hørte om oplægget til Grundloven, der kom fra den norske og Belgiske grundlov, de forskellige revolutioner rundt omkring i Europa.
I vores land startede det med at hertugdømmerne i Slesvig og Holsten der ikke var en del af Danmark, men indgik i Den Danske Helstat ville have en fælles fri forfatning, hvilket kongen og hans regering ikke ville høre på, men af en eller anden årsag satte det tanker i gang. Hvorfor? Rundt omkring i det rigtige kongerige var der også borgere der ytrede sig om tilsvarende frihedstanker.
Den politiske kedel var på kogepunktet og for at lette trykket oprettede regeringen og kongen 4 Stænderforsamlinger, én for Slesvig, én for Holsten, én for Jylland og én for Øerne. Til at vælge medlemmer hertil og for at undgå at pøblen fik magt var det kun grundejere og embedsmænd der havde stemmeret. Med rette kan man spørge om det var et demokrati når kun 1 person ud af 40 kunne stemme, ikke i dagens Danmark men det var en begyndelse. Stænderforsamlingerne var underlagt begrænsninger i hvad man måtte diskutere.
Igen var der revolutioner i Frankrig, Orla Lehmann måtte en tur i fængsel og en opstand truede i 1848 i Slesvig Holsten, borgerne mødtes på deres hjemegn og besluttede at rette henvendelse til Frederik den 7. og forlangte fælles fri forfatning for hertugdømmerne samt at Slesvig ville blive optaget i Det Tyske Forbund. Der blev udpeget en delegation der med skib ville sejle til København (5 Dage). Rygterne løb i forvejen og i marts 1848 var der folkemøder overalt i København hvor kravet var en fri forfatning. Borgerne samledes under kampråbet ”Danmark til Ejderen”. I flere dage var Danmark på randen af en revolution og borgene udnyttede den eneste udvej der var tilbage. Man gik direkte til Kongen hvilket Frederik den 3. havde givet Københavns borgere adgang til.
Det var borgerrepræsentanterne der overbragte Kongen kravet som han godkendte.
Det var så den revolution.
Der blev udpeget en ny, mere liberal, regering som gik i gang med at forfatte en forfatning, af denne fremgik det at Slesvig skulle forblive dansk og ikke løsrive sig og det svar blev meddelt delegationen fra Slesvig-Holsten. Befolkningen i Slesvig-Holsten fik dog opfattelsen af at Kongen gerne ville imødekomme slesvig-holstenernes ønske om en fri forfatning, men københavnerne tillod ikke Kongen at handle frit.
Det betød krig-i årerne 1848-1850 blev der kæmpet ved Bov, Dybbøl, Fredericia og til sidst på Isted Hede, hvor slesvig-holstenerne tabte. Efter Otto von Bismarck blev leder i Preussen kom slaget ved Dybbøl i 1864, hvor alle kender resultatet.
Mens den første slesvigske krig rasede, trådte den grundlovgivende forsamling sammen i København. Sammensætningen var ret bred hovedparten udgjordes af folkevalgte og resten var udpeget af Kongen.
Der blev vedtaget at Danmark skulle ledes af et Landsting og et folketing på henholdsvis 51 og 100 medlemmer. Landstinget skulle være et konservativt kammer og dets medlemmer skulle vælges af folk med en vis formue og position-denne ordning fortsatte som bekendt frem til 1953.
Hvem kunne stemme til folketinget? Der var fra flere sider krav om en stærk begrænsning af stemmeretten, men en kommende regeringsleder biskop D.G. Monrad gjorde sig til talsmand for den lige og almindelige valgret og sådan blev det, næsten.
Følgende fik ikke valgret i første omgang:
-Fruentimmere (først i 1915)
-Folkehold
-Fattiglemmer, modtog man fattighjælp blev man frataget sin stemmeret
-Fallenter
-Fjolser, (umyndiggjorte har stadig ikke valgret)
-Fremmede
-Forbrydere
Meget blev ændret i 1915, der opnåede 41% af befolkningen valgret.
Med Grundloven tog Danmark et afgørende skridt væk fra enevælden mod demokratiet og Kongens magt blev begrænset.
Magtens tredeling blev indført med den lovgivende(parlamentet), udøvende(Folketinget) og dømmende magt(domstolene).
Afrunding:
-Præsidenten takkede Otto for et meget spændende indlæg
-Evald Bang fyldte 80 år den 30.maj Tillykke
-Martin Rømer havde 10-års jubilæum den 4. juni
-Næste møde den 12. juni er et lukket møde, hvor vi skal tage stilling til Bestyrelsens forslag til nye vedtægter, disse er udsendt til alle medlemmer, klubhåndbogen vil også blive præsenteret den 12. juni
-Ringsted Rotary Klub har ikke møde på mandag
/Vikarierende ugebrevsredaktør Svendsen.